Chania strande

Platanias strand

Platanias kortPlatanias ligger i den nordvestlige del af Kreta, ca. 8-9 km vest for den langt større by Chania.

Feriebyen har mange gode hoteller, og mange af dem ligger tæt på stranden. Skal I på en velfortjent voksenferie, så prøv at kig på strandhotellet Hotel Erato.

Platanias strand
Platanias nyder godt af en dejlig sandstrand, der løber langs hele feriebyen. Enkelte steder er sandet blandet med småsten, typisk i vandkanten. Vandet er klart, men bliver forholdsvist hurtigt dybt.

Platanias Kreta

Stranden har alle faciliteter, herunder solsenge, parasoller, brusere og toiletter. Parkering sker i gaderne bag stranden, og det er ikke altid lige nemt at finde en plads.

Hvis man følger stranden mod vest kommer man til Agia Marina, mens en tur mod øst fører til den noget mindre ferieby Gerani.

Børnevenlighed
Vandet bliver forholdsvist hurtigt dybt, og flere steder er der småsten i vandkanten. God plads til at lege i sandet.

Platanias strand Kreta

Vandsport
Stort udvalg af vandsportsaktiviteter, f.eks. jet ski, havkajak og vandcykler.

Strandrestauranter
Der ligger mange restauranter, caféer og barer langs stranden. Supermarkeder og andre butikker findes på hovedgaden 200 meter fra stranden.

Platanias strand

Feriebyen Platanias
Platanias er den næststørste ferieby på det som ofte kaldes for Chania kysten. Denne kyststrækning er blandt de mest populære ferieområder på Kreta.

Der er et stort udvalg af restauranter, caféer, barer, butikker og supermarkeder i byen. Egentlig shopping er dog bedre i Chania, som ligger 8-9 km mod vest. Der går busser hele tiden.

Balos
Balos strand

Har I lyst til en uforglemmelig naturoplevelse, så kan det anbefales at leje en bil og køre til stranden Balos på halvøen Gramvousa. Hvis der er mere stemning for sjov og vandrutsjebaner, så ligger Limnoupolis vandland kun 12 km væk fra Platanias. Et dejligt sted at tilbringe en dag for børnefamilier.


Se vores video fra Platanias – og følg vores Youtube channel


Platanias kort
Størstedelen af Platanias ligger vest for den lille havn, som ses på kortet. Zoomes kortet lidt ud ligger feriebyerne Agia Marina mod øst og Gerani mod vest.

Related Articles

Back to top button