Chania strande

Paleochora strand

Paleochora kortPaleochora er en smuk lille ferieby i det sydvestlige Kreta. Den ligger på en lille halvø ca. halvanden times kørsel fra Chania på nordkysten.

Paleochora strande
Der er to dejlige strande i Paleochora, der er gode på hver sin måde.

På vestsiden af halvøen ligger hovedstranden Pachia Ammos, en lang og bred sandstrand med flot udsigt til bjergene. Vandet er klart og lavt, perfekt til børnene så længe der ikke er store bølger. På østsiden ligger den noget mindre stenstrand Chalikia. Her er der mere stille og en fantastisk udsigt til de hvide bjerge.

Paleochora
Pachia Ammos

På begge strande udlejes der solsenge og parasoller, ligesom der er adgang til brusere og toiletter. Det er kun på den store strand, at en livredder passer på de badende.

Børnevenlighed
Med fint sand og lavt vand er stranden på vestsiden meget børnevenlig, men der kan være generende bølger nogle dage.

Paleochora strand

Vandsport
Der er ingen vandsportsaktiviteter i Paleochora, og dermed er der heller ingen larm fra motorbåde og jet ski.

Strandrestauranter
Der ligger en del restauranter/caféer bag hovedstranden på vestsiden af halvøen. Ved stenstranden på østsiden er der også nogle få restauranter.

Chalikia
Chalikia

Feriebyen Paleochora
Paleochora er en hyggelig lille ferieby, hvor mange grækere selv holder ferie. Den gamle bydels smalle gader og flotte huse er hyggelige at slentre rundt i. Her ligger også byens stolthed, den gule kirke med det smukke kirketårn.

Der er mange restauranter, hvoraf flere serverer traditionel græsk mad og fiskeretter. Der er også mange handlemuligheder i byens supermarkeder, bagere og tilmed en slagter. Hotellerne i Paleochora er overvejende små, mens der er mange private ferielejligheder.

Paleochora Kreta

Paleochora er et godt udgangspunkt for naturoplevelser, om det så er vandring, cykling eller med lejebil. Det er endda muligt at tage på bådture, for eksempel til naturstranden Elafonissi eller den hyggelige landsby Sougia.


Paleochora kort
Den store sandstrand er tydelig på kortet. Den lille stenstrand er sværere at se, men den ligger i byens nordøstlige udkant. Helt mod syd ligger havnen.

Related Articles

Back to top button