Heraklion strande

Anissaras

Anissaras kortFeriebyen Anissaras ligger i det nordøstlige Kreta, ca. 25 km øst for hovedstaden Heraklion og 2-3 km nordvest for den noget større ferieby Hersonissos.

Anissaras strand
Stranden i Anissaras er næsten 1 km lang, men størstedelen af stranden er kun 10-20 meter bred. Stranden er overvejende dækket af lyst sand, der dog nogle steder er blandet med lidt grus. Vandet er utroligt klart, men bliver ret hurtigt dybt.

Anissaras strand

Der er mange afsnit med mulighed for at leje solsenge og parasoller, ligesom der er adgang til brusere. Der er normalt god plads på stranden.

Bag stranden ligger der mange store og flotte familiehoteller. Et af disse strandhoteller er det 4-stjernede Mitsis Cretan Village, der har mange swimmingpools og en meget lang vandrutsjebane, som kan ses på billedet nedenfor. Hotellet har mange aktiviteter for hele familien og mulighed for all inclusive.

Anissaras hotel
Hotel Mitsis Cretan Village Beach i baggrunden

Børnevenlighed
Sandet er godt at lege i, også i vandkanten. Ude i vandet bliver det dog hurtigt dybt.

Vandsport
Det er muligt at leje bl.a. jetski, windsurfing udstyr, havkajakker, små katamaraner og vandcykler.

Strandrestauranter
Der ligger enkelte restauranter bag stranden, men ellers ligger de fleste restauranter på hotellerne.

Anissaras strand volleyball

Feriebyen Anissaras
Anissaras er mest af alt et område med mange nyere og familievenlige hoteller. Der er ingen rigtig hovedgade eller bymidte, men der ligger dog en del restauranter, mini-markeder og turistbutikker spredt ud over området.

Et par kilometer mod vest ligger den hyggelige lille landsby Analipsi, mens Hersonissos ligger nogle kilometer mod syd. I sidstnævnte er der et meget stort antal butikker, restauranter m.m.

Sydvest for Anissaras ligger Watercity Waterpark, der er Kretas største vandpark. Her er der masser af sjov for hele familien, og de ca. 16 km klares nemt i en taxa eller en lejebil.

Watercity Waterpark
Watercity Waterpark

Anissaras kort
Som det ses på kortet er nordsiden af Anissaras en lang strand, og de fleste hoteller ligger med kort afstand til stranden. Den større ferieby Hersonissos ligger nogle få kilometer mod syd.

Related Articles

Back to top button