Lassithi strande

Elounda strand

Elounda kortDen oprindelige fiskerby Elounda ligger i det nordøstlige Kreta, cirka ca. 80 km fra Heraklions lufthavn.

Stranden i Elounda
Hovedstranden i Elounda er en flot 200 meter lang sandstrand, der ligger lige nord for havnen. Det finkornede sand er gyldent. Vandet er relativt lavt og næsten altid roligt, da stranden ligger godt beskyttet i en bugt.

Elounda strand Kreta

Det er muligt at leje solsenge og parasoller på stranden, og der er adgang til brusere og toiletter. Det kan være en udfordring at finde parkeringspladser i højsæsonen. Bag stranden er der palmer og blomster flere steder. Udsigten fra stranden er også i en klasse for sig, dels til bjergene omkring Elounda, og dels til øen Spinalonga.

Eloundas næststørste strand ligger kun lidt længere mod nord. Her er sandet grovere og blandet med småsten, men der udlejes solsenge/parasoller, og så er der normalt mere roligt.

Børnevenlighed
Hovedstranden i Elounda er meget børnevenlig. Dejligt blødt sand og relativt lavt og roligt vand.

Elounda Kreta

Vandsport
Der ligger et vandsportscenter på stranden, der tilbyder enkelte former for vandsport. Det er også muligt at leje vandcykler.

Strandrestauranter
Der ligger flere restauranter og tavernaer tæt på stranden. Ved havnen, lige syd for stranden, er udvalget endnu større.

Elounda by

Feriebyen Elounda
Elounda er en af de mest eksklusive feriebyer på Kreta. Byen har stadig en del af sin græske charme, men samtidig er butikker og restauranter mere luksuriøse end normalt på Kreta. Hotellerne er også generelt af høj standard, ikke mindst det 5-stjernede luksushotel Domes of Elounda.

Spinalonga Kreta

Fra havnen i Elounda er det muligt at sejle over til øen Spinalonga, der i perioden 1903-1957 var en koloni for spedalske. Der er mange daglige afgange, og turen tager kun et kvarters tid.


Elounda video


Elounda kort
Som kortet viser ligger hele Eloundas kyst godt beskyttet af øen Kalydon mod øst. Lidt mod nord ligger den lille by Plaka, der har to flotte stenstrande med udsigt til Spinalonga.

Related Articles

Back to top button