Chania strande

Georgioupolis strand

Georgioupolis kortFeriebyen Georgioupolis ligger stort set midt mellem Chania og Rethymnon på nordkysten af Kreta.

Strandene i Georgioupolis
Hovedstranden i Georgioupolis starter med et smalt stykke langs strandpromenaden, men øst for byen folder den sig ud som en kilometerlang og bred sandstrand.

Georgioupolis strand

Der er mange afsnit med solsenge og parasoller på stranden, der har fået EU’s blå flag for faciliteter og omtanke for miljøet. Vandet er klart og forholdsvist lavt, men ved vind fra nord kan der komme store bølger, så hold øje med livreddernes flag.

Fire-fem minutters gang nord for Georgioupolis centrum ligger den mindre strand Kalyvaki Beach. En dejlig uforstyrret sandstrand, der ligger godt beskyttet. Vandet er lavt på dele af stranden.

Kalyvaki
Kalyvaki

Børnevenlighed
Masser af plads til at lege på og lavt vand gør stranden meget børnevenlig. Vær dog opmærksom på, at der kan forekomme store bølger, når vinden kommer fra nord.

Vandsport
Der tilbydes enkelte vandsportsaktiviteter i højsæsonen, dog ikke på dage med store bølger.

Georgioupolis strand Kreta

Strandrestauranter
Ved strandpromenaden ligger der mange restauranter. På hovedstranden ligger der også flere strandrestauranter, mens Kalyvaki Beach har én restaurant, der også fungerer som strandbar.

Feriebyen Georgioupolis
I feriebyen Georgioupolis kan gæsterne tilbringe en afslappet ferie i idylliske omgivelser. Omdrejningspunktet er byens flotte torv og strandpromenaden. Der ligger mange restauranter, heraf flere mindre familiedrevne restauranter. De er generelt kendt for god kvalitet og rimelige priser.

Hotellerne er typisk også forholdsvis små, men det femstjernede luksushotel Pilot Beach Resort er dog en undtagelse. Det ligger i en stor park, direkte ud til stranden, men alligevel med kæmpe poolområde.

Georgioupolis Kreta

En oplagt udflugt fra Georgioupolis er en tur til søen Kournás,  der er Kretas eneste ferskvandssø. Søens omgivelserne er enestående, og mange nyder udsigten fra en lejet vandcykel. Der er også en del restauranter der har udsigt over søen. Fra Georgioupolis er afstanden til Kournás mindre end 5 km.


Georgioupolis kort
Den flotte og store sandstrand ses tydeligt øst for byen. Den mindre Kalyvaki strand ligger i byens nordlige udkant.

Related Articles

Back to top button