Chania strande

Stavros

Stavros kortStavros ligger i det nordvestlige Kreta på halvøen Akrotiri. Afstanden til Chania er 15 km i bil, mens afstanden til den internationale lufthavn er endnu mindre.

Strandene i Stavros
Stavros har tre strande, der har hver deres karakteristika.

Hovedstranden ligger i den nordøstlige udkant af Stavros. Den ligger i enestående omgivelser for foden af et bjerg, og ved siden af byens lille hyggelige havn. Både havnen og stranden ligger inde i en bugt, der yder fuld beskyttelse mod bølger. Sammen med det lave vand og det gyldne sand er stranden derfor meget børnevenlig.

Stavros
Stavros hovedstrand

Byens største strand ligger nord for byen. Her er der en del lave klipper i vandkanten, og stranden er ofte udsat for bølger.

Den tredje strand ligger i byens nordvestlige udkant. Det er en lille strand, men den er meget lavvandet, og velegnet til små børn. De fleste af byens hoteller ligger i dette område.

Det er muligt at leje solsenge og parasoller ved alle tre strande.

Stavros strand Kreta
Stavros nordvestlige strand

Børnevenlighed
Hovedstranden er med sit lave og stille vand en af Kretas mest børnevenlige strande.

Vandsportsaktiviteter
Der tilbydes ikke vandsportsaktiviteter ved nogle af de tre strande.

Stavros strand
Den største strand i Stavros

Restauranter ved strandene
Der ligger restauranter ved hovedstranden og lille strand ved hotellerne.

Stavros ferieby
Stavros er en lille og meget stille ferieby, perfekt til dem som vil slappe fuldstændig af. Der er kun nogle få restauranter og butikker, herunder et lille supermarked.

Det mest populære hotel er det trestjernede Kavos Hotel, der ligger ved den lille strand i byens nordvestlige udkant. Derudover er der 5-6 andre hoteller i byen.

Stavros hotel

Flere af hotellerne og restauranterne har navne, som referer til filmen Zorba fra 1964. Filmen, der havde Anthony Quinn i hovedrollen, blev nemlig delvist optaget i Stavros. Blandt andet er filmens lange afslutning indspillet ved hovedstranden med bjerget i baggrunden.


Stavros kort
Til højre på kortet ses hovedstranden inde i bugten. Midt på ligger byens største strand, mens den lille hyggelige strand ligger ved hotellerne til venstre på kortet.

Related Articles

Back to top button